Introduktion af mig

Per Bressendorff

Jeg dækker et område med en radius på ca. 300 meter fra min adresse. Jeg valgte lige den distance, fordi det så også inkluderer den del af Kærmindevej, hvor min datter bor.

Jeg har valgt at melde mig som både Nabohjælps Naboven og Gentofte Fri For Tyveri’s Tryghedsambassadør.

Tryghedsambassadøren er en del af Gentoftes initiativ for at nedbringe tyveri i vores kommune. Nabovennen er en del af Nabohjælp intiativet, som er landsdækkende.

Som Tryghedsambassadør dækker jeg min egen vej, Anemonevej på strækningen mellem Gentoftegade og Søgårdsvej.

Som Naboven vælger man et område med en vis radius med centrum i ens egen bopæl. Jeg har valgt en radius på 300 meter idet det lige netop også så dækker Kærmindevej hvor min datter bor.

Fra 2007 til 2018 havde vi også en lejlighed i Skotland, hvor min kone Anne-Margaret kommer fra. Vi var der mindst seks gange om året i 10 – 14 dage ad gangen. Fordi vi var så meget væk gik jeg meget op i at sikre mit eget hjem mod indbrud. Jeg synes at noget af den viden jeg fik var værd at bruge bredere end bare lige mit eget hus.

Samtidig har jeg også arbejdet på, at vi i mit område af Anemonevej lærer at komme hinanden lidt mere ved. Jeg er Admin på vores Facebook gruppe og er med til at arrangere aktiviteter for beboerne. Hvis ikke de andre veje har samme sammenhold, vil jeg hjælpe med at de kan få det. Er der andre i området, der også har Facebook grupper for deres vej, vil jeg være glad for at høre hvem der er admin, så jeg måske kan få lov til at kikke med i grupperne.

Jeg er meget glad for app’en Nabohjælp, som jeg tror kan gøre meget for at vi bliver opmærksomme på at hjælpe hinanden med at forebygge indbrud. Så jeg vil gøre meget for at andelen af brugere af App’en øges. I øjeblikket dækker mit område som Naboven 202 adresser. Heraf er 36 Nabohjælpere. Det er ca. 18%. Det må vi kunne få højere op!